Crew     Retningslinier     Annoncering    
Menu
Forsiden
Nyheder - FMD
Nyheder - FM
Nyheder - Fodbold
Debatforum
Shoutbox
Downloads
Guides
Artikler
Blogs
Spillere
Taktikker
Grafik
Crazy Screenshots
Challenges
Links
FMD Point
FMD V2
Sponsor
Køb den danske version af FM2011 her
Støt vores sponsorer -
de støtter os
Debatforum » Events » Øjeblikke jeg aldrig glemmer (Uge 8)
Øjeblikke jeg aldrig glemmer (Uge 8)
1 Gå til side:

Jonas386
Offline
Indlæg i alt: 1924
17 år
FMD-Point: 100
107959 #1 | Dato: 31-01-10 kl. 22:53  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Indsendt af Jonas386
Uge 1

D. 2. Juni 2007

Denne dag står mejslet i min hukommelse af flere grunde, den første var at jeg som inkarneret landsholdsfan selvfølgelig skulle se Danmark – Sverige om aftenen, og min første charter ferie skulle starte dagen efter. Jeg var blevet plantet i mine forældres soveværelse, da min far sad i stuen med resten af familien. Af en eller anden grund har resten af familien aldrig haft samme lidenskab for bold som jeg har. Så resten af familien sad og så Olsen Banden eller noget lignende mens jeg sad med en flok Colaer og Chips i sengen klar til Kamp. Det tegnede til at blive svært for danskerne allerede fra start, da Morten Olsen havde fået rødt kort kampen før og måtte derfor overlade tøjlerne til Peter Bonde som fungerer som Assistent træner. Grunden til kampen skal findes I kvalifikationsturneringen til EM 2008 i Schweiz og Østrig blev Danmark og Sverige sat i samme gruppe, gruppe F, hvor også Spanien, Letland, Nordirland, Island og Letland befandt sig. Danmark og Sverige var sammen med Spanien på forhånd favoritter til at skulle kæmpe om de to pladser, der giver adgang til slutrunden, så denne kamp var alene af denne grund imødeset med spænding. Desuden var det et traditionelt \\"arvefjendeopgør\\", som Danmark i tidens løb ofte havde haft det svært i. kampen kunne starte med den bedste kulisse, et proppet parken med 40.000 på lægterne, og det virkede til at skulle blive en spændende kamp.

”FUCK” 30 minutter spillet og 3-0 til de svenske gæster på bla 2 kasser af Johan Elmander, en lovende aften var forvandlet til et Mareridt, mine frustrationer måtte gå ud over et eller andet, jeg valgte at zappe væk for at tænke på noget andet. Kongen af Queens, hmm ja hvorfor ikke sad lidt og sumpede over det indtil jeg ville kigge hvordan det gik med DK. ”Sådan” reducering af Daniel Agger til 3-1, hmm, der var lidt håb at spore inderst inde, men jeg var stadig realist, så jeg vidste chancerne var små. >PIIIIFT<, Halvleg tid til at få lidt ro på nerverne, ud efter noget at drikke, ind igen for at se anden halvleg. Eneste danske ændring var at rykke det store talent Nicklas Bendtner ind, som skulle vise sig at være et godt aktiv, for efter en times spil smider han en lang aflevering frem til anføreren Jon Dahl Thomason, der køligt udplacerer Isaksson i målet til 3-2. Håbet vendte for alvor tilbage til mit sind. Der var mere styr på kampen fra Danmarks side, og presset var på svenskerne. Nerverne var nu mere i ro, men ikke for alvor, det var svært at holde fokus, tankerne om chancen for EM til sommer kørte i hovedet. Der SKULLE en sejr på bordet, og.. JAAAA Leon Andreassen flår mig ud af tankerne da han scorer til 3-3. WOW det er for vildt jeg mindes ikke et bedre comeback, når ja Liverpool hentede AC Milan i ChL finalen i 2005 efter at have været nede med 3-0, men da jeg hverken kan li Liverpool eller AC Milan har det ikke den store betydning. Hvorimod jeg nok er meget nationalist hvad fodbold angår. Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har kunnet tage klub fodbold nær så seriøst som landsholdsbold, det er noget andet når en hel nation samles om det samme, det er der intet der kan slå.


Igen er mine tanker på kampen, desværre kan jeg ikke rigtigt koncentrere mig da jeg stadig er i ekstase over Danmarks flotte come-back. I mit hoved er Peter Bonde på det her tidspunkt Danmarks kommende landstræner, Morten Olsen havde som bekendt fået rødt kort kampen før, og derfor var Peter Bonde altså i spidsen i dag. 87 minutter, det kunne ikke gå galt svenskerne var godt nok nede og presse men jeg var sikker på deres selvtillid ikke var meget værd efter de var hentet efter en komfortabel føring.


Dommerens fløjte lyder da svenskerne er i gang med en af deres, på dette tidspunkt, få angreb. Bolden, og dermed fokus, er ude i siden. i starten kan jeg ikke se hvad det er, men ret hurtigt bliver jeg enig med mig selv om at det nok er frispark eller offside. Indtil Dommeren pludslig løber hen mod straffesparksfeltet og jeg kan se Markus Rosenberg ligger sammenkrøllet med Christian Poulsen sående ved siden af, og i bedste Italiener stil ser uskyldig ud. Jeg kigger måbende på skærmen. NEJ, der er sgu ikke straffe nu, alt løb på skinner og så laver idioten sådan en svinestreg. Dommeren diskuterer med Christian Poulsen, og Poulsen får vist det røde kort og var på vej ud af banen. De næste minnutter er dem jeg husker allerbedst, der er kaos omkring feltet, da der kommer en Dansk fan løbende fra tilskuer pladserne og løber hen mod Herbert Fandel. Inden han når helt over kommer FCK-forsvareren Michael Gravgaard imellem og manden rammer kun lige nøjagtigt Fandel med en lussing. Manden bliver hurtigt overmandet og taget med af kontrolørene, Dommeren forlader banen, tydeligt chokket efter oplevelsen og, i de næste minutter kommer flere fans løbende ind på banen under publikums pibe koncert. Jeg sad bare og ventede på dommeren skulle komme tilbage, og kampen skulle færdigspilles. Alt om straffet var glemt, og jeg sad bare og kiggede indtil Dommeren kalder de 2 anførere ind i dommer rummet, efter en samtale kommer der en besked op på score-boardet: kampen er slut Danmark er taberdømt med 3-0.


Det var forfærdeligt, jeg havde allermest lydt til at kaste fjernbetjeningen mod fjernsynet. Men valgte at lade mine agressioner gå ud over resten af vejen, så jeg åbner vinduet og skriger og går i seng.


Sidst redigeret af TheCuteGuy d. 08-02-2010 kl. 17:15 - redigeret 2 gang(e) i alt.
"Nu vil jeg ikke stå her og sige, at du lyver - men det er jo direkte usandt, det du står og siger"

Lynge Jakobsen
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

TheCuteGuy
Daglig Ledelse - Skribentansvarlig
Online
Indlæg i alt: 1078
19 år
FMD-Point: 300
109617 #2 | Dato: 08-02-10 kl. 17:11  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Indsendt af JonasMessias
Uge 2

Varde - FCK

Dagen var den 26/09/2007, hvor mit hold Varde IF skulle spille mod Lolland Falster Alliancen. På papiret var det en meget lige kamp, jeg selv kunne desværre ikke komme på det helt nye Sydbank Stadion, der lige var blevet færdig, da jeg selv skulle spille en kamp mod lokale rivalerne fra Sædding Guldager, hvor vi i øvrigt vandt 3-0. Da vi kom hjem fra Sædding var kampen mellem Varde og LFA færdig, vi skyndte os ind for at spørge dem der havde set kampen hvordan det gik, de sagde vi vandt 7-3. Hele holdet fik et smil over læben, det var stort nu kunne vi møde store hold som FCK, Brøndby og AaB.
 
Den 27/09/2007 sad vi ovre i skolen og kiggede spændt på bold.dk for, at se lodtrækningen til fjerde runde i Ekstra Bladet Cup. Hvem skulle vi møde? Kl. 12:30 var vi blevet trukket, vi kiggede på skærmen. Da der stod Varde IF – FCK kiggede vi en ekstra gang, skulle vi møde det bedste danske hold? Og så på vores hjemmebane. Da vi skulle til træning fik vi et mindre chok, der stod journalister og fotografer over det meste inde på fritidscentret, udenfor var parkeringspladsen helt fyldt med biler fra eksempelvis Onside.
 
Kampdagen var kommet, jeg vågnede med et smil på læben dagen. Dagen i dag bliver god kunne jeg mærke, jeg hoppede op på jernhesten for at mødes med min kammerat. Vi cyklede i skole, i forvejen havde vi fået fri 2 timer før, så vi ikke gik glip af et eneste minut af kampen. Midt i første time af vores engelsk time sad min kammerat og jeg og snakkede kun om kampen i dag, scorer Karkov i dag? Holder Bruno nullet, vi havde forberedt os til den her kamp i den seneste uge, men da sagde min kammerat vi har sgu da glemt en sang. Jeg sagde den skal vi da have lavet, vi gik i gang og vi fandt hurtig en melodi: Video Video var den perfekte melodi til sangen. Jeg husker stadig sangen, hvor vi startede første linje med: På Sydbank Stadion er vi klar og FCK, de er nogen narhoveder. Sangen var færdig og vi var klar til kamp, vi cyklede ud på stadionet og fik kopieret sangen inde i kontoret. Vi mødtes 40-50 gutter en halv time før kampen og alle fik udleveret en hvid Varde trøje, vi gik ind på stadionet og fandt vores hjørne. Alt var klart vi havde megafon, tromme og diverse banners, desuden et banner der stod ”VELKOMMEN TIL VARDE, HER SPILLER VI PÅ GRÆS” det var en hentydning til Parkens græstæppe var en jordbane.
 
Det var tæt på Kick-off. FCK stillede stærkt med spillere som Oscar Wendt, Mathias Zanka og Morten Nordstrand, kampen gik i gang og vi heppede som det gjaldt livet. Der var desværre ikke den samme gnist på banen, blot et kvarter spillet var vi bagud 3-0, det lignede den rene afklapsning , men der tog vores lokale helte skeen i den anden hånd og fandt et fightervilje frem som var helt utrolig. Tacklingerne var hel hjertede, men inden første halvleg var færdig scorede FCK til 4-0 og vores chancer var minimale. I anden halvleg var vi bedre med og med lidt held i sprøjten kunne vi godt havde scoret. Kampen var færdig, men vi var ikke færdige ude på tilskuerrækkerne vi klappede vores spillere af banen, selvom vi fik en 4-0 afklapsning havde spillerne kæmpet som et hold. En time efter kampen var færdig cyklede min kammerat og jeg hjem igen, vi havde en god fornemmelse med hjem. Vi blev enige om vi havde gjort vores for, at kampen skulle blive god, men selvom vi tabte vil vi altid huske denne kamp som noget specielt.


Sidst redigeret af TheCuteGuy d. 08-02-2010 kl. 17:22 - redigeret 1 gang(e) i alt.
Hvis du skulle sidde og have lysten til, at bidrage til sidens udvikling skal du være velkommen til at sende mig en PB.
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

TheCuteGuy
Daglig Ledelse - Skribentansvarlig
Online
Indlæg i alt: 1078
19 år
FMD-Point: 300
110959 #3 | Dato: 15-02-10 kl. 12:26  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Indsendt af Druck
Uge 3

Mit første møde med Vilfort Park


Jeg husker det som var det i går, min første kamp på et rigtigt stadion. Pludselig stod jeg på det så omtalte nybyggede stadion som jeg, som vendelbo, kun havde måttet nyde glimt af på tv hidtil. Men hvordan gik det så til? Jeg mener, som 14 årig tager man jo ikke lige alene ind og ser fodbold og man tager ihvertfald ikke alene ind og ser bold i den anden ende af landet. Næh historien er den at jeg er beriget med en far der bor i Hillerød, der for at please sin søn, mere eller mindre frivilligt tog mig med på stadion, men ikke hvilket som helst stadion - Vilfort Park var destinationen og rammen om min til dato største fodboldoplevelse på stadion.

Nuvel, tilbage til det, det handler om. jeg var jo som sagt en 14 årig knægt dengang, og muligvis den mindste på min årgang, så det stadion som jo i sig selv ikke er en lille figur, virkede uendelig enormt og i og for sig temmelig skræmmende. Jeg havde set på tv at man gerne viste sit tilhørsforhold ved at iføre sig en spillertrøje i de respektive farver, således gjorde også jeg.- Naturligvis med en trøje ud over, der skulle sørge for at jeg ikke kom i karambolage med folk der ikke sympatiserede med mig. Jeg var som følge af min størrelse utrolig konfliktsky og skræmmebilledet fra medierne havde virket til fulde. Jeg sku edderrøvme ikke i slagsmål i hvert fald. Det lå helt fast.

Vi får parkeret bilen og i samme øjeblik jeg smækker bildøren bliver jeg bombarderet med indtryk. Politi, fans, råb, flag, boder, biler, busser, salatfade, SIF fans, flere råb, halstørklæder, - jeg står som naglet til jorden og iagttager, jeg suger indtrykkene til mig, sanser ikke tid og rum, men spjætter med et min far ligger hånden på min skulder og siger; "Kom".

Vel inde på stadion, efter den obligatoriske kropsvisitering, med dertilhørende sjofle bemærkninger i køen, får vi fundet vore pladser og sætter os til rette lige midt for banen. Jeg ser mig rundt og bruger minimum en halv time mere på at vurdere folkene omkring os, fornemme atmosfæren, se spillerne varme op og løbe ned til hyldest fra Faxe tribunen, tænke på hvordan man kan bygge noget så stort. Hele stadion emmer af liv, da uret nærmer sig kampstart. Jeg kan mærke forventningens glæde fra de mange tusinde fans. Det kribler i mig. Ikke fordi jeg kan gøre en forskel. Men nu må de bare snart komme på banen. Jeg kan snart ikke vente længere.... Så sker det..

Spillerne løber på banen, først Silkeborg der bliver mødt af skældsord jeg end ikke kender, endsige kunne få mig til at sige højt, dernæst dem det hele drejer sig om - Brøndby drengene. Jeg fortæller, med stor entusiasme, min far om hver enkelt spiller og giver ham min vanvittig subjektive mening om hvor meget bedre Brøndby er end Silkeborg. - En kendsgerning der trods massivt spilovertag ikke udmønter sig i mål... før 10 minutter før tid... Silkeborg med frispark midt på banen... Bolden blir forsøgt smidt ind i feltet, men rammer istedet en vis Hr. Nielsen der header den frem til en fremadstormende Thomas Lindrup... Lindrup får sat en forsvarsspiller og smider herefter bolden på tværs af feltet hvor Ruben Bagger ryger i en luftduel med en SIF mand der, til vild jubel fra folket header bolden i eget net... Nej vent det var sgu Ruben.. Eller? Nevermind, stillingen er nu 1-0! Jeg kigger mig rundt, spejder efter SIF fans, men ingen i sigte. - Jeg smider min yderste trøje og fremviser nu stolt min elskede Brøndby trøje. Få minutter efter fløjter dommeren, kampen er slut.

Jeg bliver siddende en stund. Kigger ned på banen, ser spillerne takke fansene for opbakningen, ser fansene brøle det bedste de har lært, ser kontrollørerne gene folk ud, nu også os, "øv jeg hyggede mig sådan" mumler jeg for mig selv, mens jeg slukøret vender mig rundt. Den triste mine fortager sig dog snart og bliver erstattet af en glæde over ikke bare sejren men også en forventningens glæde over historierne jeg skal fortælle når jeg kommer hjem til mine med-fans i det kolde nord.

Jeg kan den dag i dag stadig tage mig selv i at fundere over hvem der scorede det mål. Jeg hælder til at det var Ruben, jeg tror det er fordi han er min favorit spiller, -eller var, og så lidt fordi det er synd for den stakkel SIF forsvarer hvis det var ham. Selve kampen var flad, når jeg ser tilbage på den. Men jeg husker at jeg sad som klistret til sædet og fulgte bolden frem og tilbage, - kun afbrudt af mit dagdrømmeri over mod Faxe tribunen. Jeg skal derover en dag. Det er mit næste mål.



Hvis du skulle sidde og have lysten til, at bidrage til sidens udvikling skal du være velkommen til at sende mig en PB.
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

TheCuteGuy
Daglig Ledelse - Skribentansvarlig
Online
Indlæg i alt: 1078
19 år
FMD-Point: 300
112966 #4 | Dato: 22-02-10 kl. 21:23  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Indsendt af: TheCuteGuy
Uge 4


Mit møde med Brøndby Stadion

Det var den 15/10/06, klokken var lige passeret 08:00 og mit vækkeur gav lyd fra sig for første gang. Jeg plejer altid at lade mit vækkeur ”snooze” som man kalder det en gang eller to. Når man snoozer sit vækkeur udsætter man alarmen i normalt 7-9 minutter. Det gjorde jeg også denne gang. Dette kan være farligt i visse tilfælde hvilket det også viste sig at være i mit tilfælde. Jeg vågnede for alvor først et kvarter siden og stod op, dette viste sig at være lige lidt for sent jeg gjorde dette. Jeg skulle nemlig med en bus klokken 09:30 fra Herning med retning mod Brøndby Stadion for at se lokale ulve fra FC Midtjylland forhåbentlig vinde over ”Drengene fra vestegnen”. Da jeg boede i Holstebro, 35 km fra Herning, var tiden lige pludselig meget knap, da jeg jo lige skulle i det rigtige kluns og stemning inden afgang.


Jeg fik lokket min far til at tage køre mig et smut til Herning så jeg havde en lille chance for at nå det. Morgenmaden og kaffen blev slugt, selvom jeg fordømte kaffen da den var en anelse for varm. Efter min hals var blevet bragt til live igen, begyndte jeg mig at iføre mig det rigtige supporter udstyr. Det indebar: Hjemme pyntede bukser, signeret spilletrøje, en cardigan med FCM-logo på, halstørklæde og flag. Så var jeg ihvert fald klar til kamp og mødet med Brøndby Stadion og ikke mindst Brøndby`s tilhængere der eftersigne skulle være Danmarks bedste fanskare. Da klokken slog 09 satte min far og jeg os ind bilen og turen gik til Herning, hvor jeg skulle mødes med mange andre fans ved det faste mødested.

Da vi kom frem til det aftalte sted var det eneste jeg kunne se, var flag, busser, masser af øl og ikke mindst fans i den rette stemning, til en forhåbentlig god dag ovre på øen. Min far var godt nok ikke meget for at sende sin 16-årige søn af sted helt alene på sådan en rejse. For hvad kunne der ikke ske blandt fodboldtilhængere? Efter hans udsagn kunne der ske de frygteligste ting. Han mente der kom stenkast, uroligheder, romerlys, fulde mennesker og mange flere ting jeg ikke lige kan huske. Jeg beroligede ham med at han ikke skulle bekymre sig og sådan noget skete kun hvis man opsøgte ballade og sådan var jeg jo ikke. Han blev overbevist og satte mig af.
Da han var kørt gik jeg hen til de andre, blev krydset af på listen med tilmeldte og så gik turen ellers stik mod Brøndby Stadion.

Da vi var på vej mod Brøndby kom stemningen for alvor i top. Der blev sunget så højt at jeg begyndte, at blive nervøs for om taget på bussen lige pludselig fløj sig en tur. Det skete heldigvis ikke. Jeg sad og diskuterede taktikken, startopstillingen og spillerne med min ”nabo” i bussen. Vi blev enige om at vi var nødt til at satse offensivt og ikke måtte stå tilbage og bakke os ned. Sådan noget med at spille defensivt kan være meget farligt på Brøndby Stadion. På turen var der selvfølgelig indlagt de sædvanlige afrimningspauser/rygepauser, dette plejer altid at være et must, især på de længere distancer.

Da vi nåede til Korsør tog vi lige ind forbi McDonald’s for at få vores sult stillet. Det skabte en kø af dimensioner når der pludselig kom 200 sultne fodboldfans. Så de fik lidt at se til, men trods en lang ventetid holdte vi humøret højt og skabte da også lidt stemning på McD.
Efter bespisningen gik turen over Storebæltsbroen for at tilbagelægge det sidste stykke inden mødet med Brøndby Stadion. Det var første gang jeg skulle være på Brøndby Stadion, hvilket var en oplevelse jeg glædede mig til.

Da vi nærmede os mere og mere Brøndby kunne jeg mærke en mærkelig fornemmelse i maven. Var forventningerne skruet for højt op, for om vi kunne vinde eller ej? Var Brøndby Stadion virkelig så speciel som alle siger det er? Kan det virkelig passe at det er det stadion der har Danmarks bedste fans? Ville der opstå ballade hvis Brøndby tabte? Spørgsmålene var mange og de ville forhåbentlig alle blive besvaret efter kampen.

Så kom det forløsende øjeblik: Brøndby Stadion var i sigte. Et stadion der skulle rumme så meget. Jeg håbede virkelig det indfriede mine forventninger. Udenfor stadionet var der utallige mennesker i højt humør, for de skulle ind at se en rigtig god kamp, forhåbentlig. Stemningen omkring selve bussen, da vi var steget ud var helt ekstatisk. Der blev hoppet, sunget og danset som optakt til den store kamp.
Ved billetlugen skulle vi selvfølgelig igennem sikkerhedskontrol, da jeg jo er en meget lovlydig borger havde jeg selvfølgelig ikke taget nogle ulovligheder med ind så det gik som smurt.

Der gik et sus igennem mig da jeg trådte op på tribunen, selve stemningen på stadion var jo fantastisk. Det levede i hvert fald op til forventningerne. Det at se Faxe-tribunen hoppe i takt frem og tilbage, det var et meget smukt syn. Vi prøvede så godt som vi nu kunne at efterligne dem, men det var umuligt. Det var jo Danmarks bedste fans vi var oppe imod. Vi var kommet lidt set ind på stadion og vi nåede faktisk lige at se kampen blev fløjtet i gang. Kampen blev startet intenst med masser af hårde tacklinger og hård fight om boldene. Det tegnede sig til at blive en god kamp.

Selvom Brøndby var startet bedst og havde de største chancer, var det alligevel Magnus Troest fra FC Midtjylland der bragte gæsterne foran efter 20 minutter. Det skabte et stort jubelbrøl blandt os medrejsende fans. Forløsningen var et skridt tættere på at komme i hus. Fadøllene fløj om ørene på mig da bolden var kommet i kassen, det tog jeg mig som sådan ikke af, det var normalt. Det som jeg lagde mærke til efter scoringen var stemningen på Faxe-tribunen stadig var så fantastisk som før. Nu begyndte jeg at forstå hvorfor dette stadion her var så specielt.

Nu kunne må nok tro at FCM ville trække sig tilbage og forsvare deres føring, men det gjorde de ikke. De fortsatte derimod deres offensiv spillestil med en forhåbning om at få endnu en kasse mere. Det skulle vise sig at være en god ting. Bare 8 minutter senere, efter et sus gik igennem stadion da Brøndby brændte en stor chance, scorede Farlige Frank på en veludført kontra. Jublen brød igen løs blandt os tilhængere, denne gang kom jeg til at kramme en mindre velsoigneret herre, der nærmest lignede en vagabond. Brøndby`s tilhængere var ligeglade de fortsatte deres fest, utroligt!

Selve stemningen på stadion var helt utrolig. Alle levede sig med ind i kampen og det skabte en masse udbrud ved chancer. Der var godt nok lidt hadsk stemning mellem de to fan grupperinger, men hvornår er der ikke det? Det hører, efter min mening, med til sporten.
Brøndby pressede på for en reducering op til pausen, men da den udeblev, kunne ulvene gå med højtløftede hoveder ned til deres omklædningsrum. I pausen gik jeg mig på en lille opdagelse under tribunerne for at se om der skulle være et toilet. Øl det går jo lige igennem. Minsandten om der ikke var det og et meget fint et af slagsen.

Stemningen blandt os Midtjylland tilhængere var helt i top. Foran 2-0 ved pausen på Danmarks bedste stadion. Kunne det være bedre? Det skulle da lige være at stillingen holdte hjem. De forskellige hjørner af stadion, VIP Lounge, sæder og meget andet var lavet så smukt som man overhovedet kunne tænke sig. Arkitekturen var utrolig smuk. Alt det med udsmykningen og stemningen blandet sammen var en perfekt cocktail, lige som jeg havde drømt om.

Spillerne var nu så småt begyndt at komme tilbage på banen og kampen kunne igen sættes i gang. Brøndby kæmpede det bedste de havde lært for at komme op at score, men lige meget hjalp det. Bolden ville bare ikke ind. Vi begyndte mere og mere at tro på at stillingen holdte hjem, dette skabte selvfølgelig en endnu vildere stemning ved os. Der blev sunget som der aldrig havde været blevet sunget før. Ordet legestue kom i brug da Mikkel Thygesen scorede til 3-0 efter 70 minutter. Det var uvirkeligt det her. Var det her virkelig ved at ske? Skulle FCM vinde så klart på Brøndby Stadion?

Hannes Sigurdsson sørgede dog for at pynte lidt på resultatet for Brøndby da han scorede til 3-1. Det tog ikke glæden det mindste fra os FCM-fans. Vi var på vej mod et meget stort og vigtig resultat for vores vedkommende og så på Brøndby Stadion! Dette her kunne bare ikke være bedre. Da dommeren fløjtede kampen af kom der godt nok lidt piften fra Faxe-tribunen, et eller andet sted også fair nok. Men ved os var vi helt vilde af begejstring! Men balladen udeblev, hvilket jeg var meget taknemmelig for. Jeg kan i hvert fald konkludere at det ikke er sidste gang jeg er at finde på Brøndby Stadion!

Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke kan huske vejen hjem, om det var grundet alkohol eller bare mangel på søvn skal jeg lade være uvis. Men en til er helt sikkert. Turen til Brøndby er noget jeg aldrig glemmer!



Hvis du skulle sidde og have lysten til, at bidrage til sidens udvikling skal du være velkommen til at sende mig en PB.
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

Foreveragf-19
Eventansvarlig - Skribent
Online
Indlæg i alt: 1322
21 år
FMD-Point: 400
114556 #5 | Dato: 01-03-10 kl. 19:22  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Indsendt af: Strom
Uge 5


Min første Champions League kamp

Da jeg vågnede om morgenen den 6. december 2006, havde jeg følelsen af at denne dag blev stor, rigtig stor. For dagen inden var jeg i skolen blevet spurgt om jeg ville købe to billetter til Champions League-kampen mod Celtic, da min klassekammerat ikke kunne se kampen alligevel. Der gik ikke to minutter før jeg havde betalt for de to billetter og havde kontaktet min bedste kammerat og gav ham den fantastiske nyhed om at han skulle i PARKEN og se Champions League. Inden da havde vi prøvet forgæves at få billetter til FC Københavns kampe i Champions League-gruppespillet, men de var blevet revet væk på få minutter.

Jeg tog ind på min tømrerskole om morgenen, men jeg kunne nok ligeså godt bare være blevet hjemme, for jeg havde ikke andet i tankerne end hvad der skulle ske om aftenen. Jeg var nærmest i min egen lille boble hele formiddagen, men heldigvis var skoledagen ikke synderlig lang og jeg fik allerede fri kl. 13. Jeg skyndte mig hjem fra skolen for at gøre mig klar til om aftenen, jeg var ude af døren igen på rekordtid og sad nu igen i toget på vej mod København for at mødes med min kammerat. Selvom det stadig var tidligt på dagen, kunne man sagtens føle en hvis stemning i S-toget og rundt omkring i byen, eller det var hvert fald den følelse jeg sad med.

Jeg stod af på Emdrup-station, for at mødes med min kammerat på hans kollegie. Klokken var kun 16 så der var stadig nogen timer der skulle brændes af, så vi tog ind på Strøget for at få tiden til at gå. Jo tættere man kom på kampstart, des større stemning blev der i gaderne. Flere og flere fans kom gående i store grupper, og allerede der gav det mig en smule gåsehud, for jeg tror ikke jeg rigtig fattede at jeg skulle ind og se en kamp i verdens bedste fodboldturnering.

Efter et par timers tid i indre København, tog vi tilbage til kollegiet i Emdrup for at få os noget mad og ikke mindst hente billetterne til kampen. Dette skulle blive lidt af et kaos, da vi stod på et pizzeria som ikke havde specielt travlt af mærkelige årsager. Tiden gik hurtigere og hurtigere og jeg følte jeg kiggede på mit ur hvert andet minut. Der skulle gå over 40 minutter før vi fik vores mad og klokken var nu lidt over otte, og toget vi skulle med gik kl. 20.15. Jeg har aldrig i mit liv spist så hurtigt, som den aften i december måned. Efter at vi havde nærmest slugt vores mad, løb vi alt hvad vi kunne ned til stationen og i det vi kom ned på det sidste trappetrin kom toget trillende ind på perronen, nærmest timet og tilrettelagt. Da vi stod i toget, regnede vi på hvordan vi hurtigst kunne komme til PARKEN, da vi ikke ville gå glip at indløbet. Vi blev enige om at stå af på Nordhavn Station, for så at fange en taxa. Men vi blev klogere, for da vi kom til Nordhavn var der helt øde for biler, så vi måtte løbe alt hvad vi kunne for at nå kampstart. På vej gennem Østerbros gader kunne man så småt mærke at folk havde gjort sig klar til FC Københavns sidste gruppespils-kamp. Da vi ankom til Trianglen kunne man hører den gode stemning der kom fra PARKEN, det lød nærmest som en aktiv vulkan der var ved at eksplodere.

Vi nåede nu frem til vores indgang, A1, og i det vi trådte ind på hver trappesektion blev stemningen højere og højere og jeg kiggede på uret og klokken var nu kun 20.40. Da vi til sidst trådte ud på Øvre A, gik Champions League-hymnen i gang præcis samme tid som vi trådte ind på stadion. Hårene på mine arme løftede sig ekstremt, og jeg hev fat i min telefon for at få et billede af tifoen som kom frem på Nedre C.

User Posted Image2

Vi havde kun lige fundet frem til vores pladser på tribunen, før stemningen fik et ekstra nøk op ad. For bare efter få minutter af kampen løb Atiba Hutchinson gennem Celtics noget chokerende forsvar og lagde bolden ind i netmaskerne. Stemningen var i top over hele stadion, på nær lige D-tribunen som Celtics fans var placeret på. Kampen kom nu ind i en fase hvor holdene fandt sig til rette på banen, men det ødelagde ikke den gode stemning på tribunerne.

Men efter godt en halv times spil fik FC København hjørnespark, hvor Jesper Grønkjær til sidst fik møvet bolden til sig og lagt den ind bag den noget flagrende Celtic-målmand. Celtics dansker Thomas Gravesen spillede lidt af en lortekamp og gennem kampen blev der råbt flere grimme ord efter Graver fra tribunerne, der på det tidspunkt datede danske Kira Eggers. Det var en stor fest i PARKEN indtil videre.

Efter målet til 2-0 pressede Celtic mere og mere på for at få reduceret, men Jesper Christiansen spillede en storkamp for os og hvis han ikke havde hevet de 100% redninger frem, havde den nok stået 2-2 efter første halveg. Efter pausen kom Celtic ud som lyn og torden, men de kunne intet stille op da de kom frem til den sidste berøring. FC København var til gengæld mere effektive den aften, for efter en times spil sneg Mackan sig mellem to af Celtics spillere og vippede bolden elegant i mål til 3-0 foran Celtic supportere som stod måbende over for sit holds præstation. Men resten af stadion havde det slet ikke på samme måde som de skotske tilskuere, dette var prikken over i´et den aften.

Selvom Celtic fik reduceret i slutningen af kampen til 3-1 ødelagde det ikke den fest, som var startet allerede efter to minutter af kampen. Jeg nød virkelig dette øjeblik med udsigt ned på et Nedre C som den aften kunne rose sig selv højt, for det niveau de lagde for dagen den aften. Da kampen blev fløjtet af vidste jeg med det samme at dette øjeblik aldrig er noget jeg glemmer.
Sidst redigeret af Strom d. 01-03-2010 kl. 19:48 - redigeret 1 gang(e) i alt.
Eventansvarlig og skribent.
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

Strom
Daglig Ledelse - Nyheder
Offline
Indlæg i alt: 577
21 år
FMD-Point: 350
116316 #6 | Dato: 08-03-10 kl. 18:36  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Indsendt af: Te-Birkis
Uge 6


Antiklimaks på klimaks

Den 19.3 2009 var en iskold forårsdag, men den varmede mange fodboldhjerter. AaB skal om aftenen klokken 20:00 op mod Manchester City hjemme i Aalborg. Den første kamp er endt 2-0 til City, så håb er der ikke meget af før kampen begynder.

Selv er jeg af uransagelige årsager AaB-fan. Jeg har aldrig fulgt andre klubber, på trods af at jeg ikke har tilknytninger til Aalborg, ud over en enkelt ven. Måske fordi de spiller i de samme trøjer som barndomsklubben? Det kan ikke udelukkes.

Desværre havde vi ikke fået billetter til kampen, så slaget skulle udspille sig i husalteret. Min daværende kæreste, som i øvrigt er blevet AaB-fan netop på grund af den ene sæson, og jeg tog plads i sofaen. Jeg følte mig sært rolig før kampen, normalt ryster jeg som et espeløv før store fodboldkampe, men denne gang var jeg helt rolig. Det forklares nok af Citys sejr i den første kamp. Jeg havde brugt det meste af dagen på at undertrykke min ukuelige optimisme.

Og dog, 2-0 over City? Vildere ting var sket i den sæson.

Kampen begyndte, og lignede en hver anden europæisk kamp den sæson. Spillet var usædvanligt godt for et dansk hold, og stemningen på det lille stadion var kanon. Da der umiddelbart ikke kom nogen mål, sad man flere gange undervejs og tænkte tilbage på de andre kampe i Aalborg. 2-2 mod Villareal, 2-1 over Celtic, 3-0 over Deportivo. Personligt nåede jeg til konklusionen: Det er sgu godt gået, sejr i dag eller ej.

Det var den nyfundne AaB-fan, der var min kæreste, som fik mig ud af denne typisk danske faldgrube. Da hun spurgte mig hvorfor jeg ikke troede på det, kunne jeg ikke give andet svar end at det jo var City. Hun svarede så: ’Og hvem er de?’. Alt hun vidste var at de angiveligt var gode, og hed Manchester City. Da krøb den sitrende følelse tilbage i kroppen, og det var svært at sidde stille. Den følelse der havde været ved alle de andre kampe.

Aldrig har jeg været så meget oppe at køre over en fodboldkamp som derefter. Der var jo straffe! Og rødt kort! Mindst! – Flere gange undervejs. Men der skete ikke noget. Den ukuelige optimisme havde nu manifesteret sig fuldkomment i kroppen. Det var da set utallige gange at der blev scoret 2 gange i de sidste 5 minutter! Jeg kunne i hvert fald huske en kamp mod Portugal i efteråret, hvor jeg var gået i seng da livestreamingen viste 1-0, med 10 minutter igen.

Ud af ingenting modtog Luton Shelton bolden, og satte den ind uden for Shay Givens rækkevide. Et 40 minutters indestængt gisp slap fri, da bolden trillede ind. Det var ikke et jubelbrøl, mere en mellem ting mellem netop et gisp og latter. Aldrig har jeg været så meget oppe at køre over en afslutning, som efter det mål. Selv når jeg skriver nu, 1 år efter, kan jeg mærke nervøsiteten i benene.

Da Erik Rasmussen efter 89 minutter og 13 sekunder udbrød: ’Nej! Det for vildt! Det her burde slet, slet, slet ikke kunne lade sig gøre’, fortrak undertegnede ikke en mine. AaB havde fået straffespark, og jeg sagde ikke et kvæk. Jeg turde simpelthen ikke tro på det. Nu havde man endelig indstillet sig på at eventyret var slut, og pludselig var der måske en prinsesse mere at redde!

Jakobsen var kølig, Toft udbrød ’HALLØJSA! og alt gik op i en højere enhed, og straffespark skulle der til!

Det ved vi dog alle hvordan endte. City straffede de trætte ålborgensere, på trods af Nomvethes frække spark, og sendte os ud af turneringen. Skuffelsen var dog utroligt kort. Hurtigt gik det op for en hvad AaB rent faktisk havde præsteret: En af de allerbedste præstationer af dansk fodbold nogensinde. Vel kun Brøndby og 92 holdet kunne hamle op med det. Igen var drivkraften ikke de individuelle spillere, men en samlet drivkraft bag holdet, fans, ja hele nationen.

Den dag i dag for jeg stadig en susende fornemmelse når jeg ser klip på Youtube fra kampen, og drømmer tilbage til dengang hvor Deportivo og Celtic kun var et humpel på vejen mod drømmene. Det spil AaB leverede det år, var noget af det mest utrolige jeg nogensinde har set, hvem havde troet det, da de besejrede Kaunas og kvalificerede sig til Champions League?

Tak AaB – For mit bedste fodboldøjeblik nogensinde!
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

Foreveragf-19
Eventansvarlig - Skribent
Online
Indlæg i alt: 1322
21 år
FMD-Point: 400
117798 #7 | Dato: 15-03-10 kl. 20:14  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Uge 7
Rodey76


Og så til Viborg!

Som titlen fortæller, skal vi nu en tur forbi Viborg FF, på vores tur ned af memory lane.

Sæsonen 99/00 vil være en sæson som alle Viborgs indbyggere nok aldrig vil glemme. En sæson hvor vi overvintrede på 1. Pladsen i Superligaen, og blev en fuldtids professionel klub.

En sæson hvor byen summede, og på en tur ned gennem byen, synes man at alle snakker om byen`s hold. Et hold der endelig driller de ”store”, og blander sig i toppen. En forfærdelig forårs sæson, skulle dog ændre på det, og Viborg smed point efter point, og 2 hold passerede Viborg i tabellen. Alligevel holdt de 3.pladsen til da der mangler sølle 4 runder, og en af sæsonens mest afgørende kampe, skulle vise sig at besejle Viborgs skæbne. Det drejede sig om udekampen mod 4. Pladsen AB. Den kamp vil enhver Viborg mand helst glemme nogensinde blev spillet, og det gør helt ondt at sidde her og nævne den. Et skæbnesvangert 0-6 nederlag blev det til, og AB passerede Viborg i tabellen.

Den kamp skulle vise sig at koste Viborg Bronzemedaljen, da begge hold endr med 52 point ved sæsonafslutningen. Så nu kommer vi til det som jeg i virkeligheden ville skrive om. Det sidste, og samtidig det største klubben har opnået, i sæsonen 99/00, nemlig Dong Cuppen.

Hele sæsonen igennem var Viborg blevet kaldt både heldige, og ødelæggende for fodbolden. Men fakta er, at klubben sluttede på en flot 4. Plads i ligaen, og spillede sig i finalen i Dong Cuppen, hvor de skal møde et stærkt AaB hold. Et hold som Viborg havde et godt tag på i den sæson. I de 3 indenbyrdes møder, var det blevet til 0-2, 2-1 og 7-2. Den sidste sejr på 7-2 blot 10 dage før braget skulle stå i finalen i Parken.

Det er d. 1. Maj kl. meget tidligt om morgenen, og jeg står med min far og venter på at busserne, der skal køre de mange Viborg fans til det københavnske, dukker op. Man falder hurtigt i snak med folk omkring sig, og snakken går lystigt om den forestående kamp. Alle er opstemte, og de gode gamle sange som eksempelvis \"walking in a Winther-wonderland\" og ”Klaus Kjærgaard, DK`s hurtigste mand”, bliver sunget højlydt. Sangen \"walking in a Winther-wonderland\" er dog tyvstjålet fra en engelsk Premier League klub, men dengang stjal man sange med arme og ben, og byttede blot navne og klubber, ud med sit eget holds, og ingen sagde noget ondt om det.

Busserne kom endelig, og turen gik nu mod det sjællandske. Under turen kom analytikeren op i alle i bussen, og statistikkerne fløj gennem bussen. En ting der fik mig til at synke en ekstra gang, var når man kiggede på holdene. Navne som Anders Anderson, Ståle Solbakken, Thomas Bælum, Mikkel Beck, Brian Priske, Allan Gårde, Jimmy Nielsen og vores egen darling, som var skiftet til Aab, Søren ”Silde” Frederiksen, var skræmmende. Folk var dog ik sene til at fremhæve Viborgs dyder, og med navne som Arek Onyszko, Ralf Pedersen, Asbjørn Sennels, Jakob Glerup, Thomas Frandsen og så de 2 dødsens farlige angribere, Heine Fernandez og Hans ”Hasse” Eklund, kom selvtilliden tilbage.

Vores bus nærmer sig centrum af KBH, og så er det at vores buschauffør syns at han har så god tid, at han da har tid til at køre forkert. Der går ikke længe fra fejlen er sket, til hele bussen begynder at synge ”Vores buschauffør, ja han er skidefuld”. Vi kører stadig forvildet rundt, da der kun er 20 minutter til kampstart, og endelig kan vi se Parken komme til syne. Alle stormer ud af bussen og løber mod stadion.

Da vi er kommet igennem billetlugen, er der 10 min til kampstart, og det er så her at min far og jeg bliver overmodige, og mener at vi da sagtens kan nå at købe en øl, inden vi finder vores pladser. Set i bakspejlet skulle vi, som de 2 bonderøve vi nu engang var, nok ikke have truffet det valg. Da vi får vores øl i hånden, kan vi høre at kampen bliver fløjtet i gang. Vi kigger på hinanden, og uden at sige noget løber vi begge mod trapperne op til tribunerne.

Da vi finder nedgangen til vores pladser, er kampen 7 minutter gammel, og mens vi går ned mod vores række, bander og svovler vi af både buschauffør og det, i vores øjne, ekstremt langsomme stadion personale. Vi sætter os på vores sæde, og i det samme ser vi at Viborg er i angreb. Bolden kommer indover, og ”Hasse” kommer først på bolden. Det hele går i slowmotion derfra. Både min far og jeg var i gang med at tage en tår af den kolde fad, da bolden endelig rammer netmaskerne. Vi springer begge op af stolen, kaster begge vores arme i luften, og folk omkring os eksploderer i jubel. En varme spreder sig i kroppen, og man får gåsehud over det hele. Det varer dog ikke længe før den følelse bliver afløst, af noget der vel kan betegnes som en kold spand vand i hovedet, da det går op for både min far og jeg, at vores krus er tomme, og indholdet netop har regnet ned over os, og de nærmeste tilskuer omkring os. Ingen har dog lagt mærke til hvorfra øllet kom, og folk synger og danser videre, som intet var hent.

Resten af kampen foregår skiftevis i eufori, og med hjertet i halsen. Arek står en brand kamp, og holder AaB fra at udligne inden pausen. I pausen får man imidlertidigt tid til at kigge sig omkring, og man kan ik undgå at blive benorvet over at stå på hele Danmarks hjemmebane. Det går op for en hvor mange mennesker der egentlig er kommet, og når man tænker på at det er 2 jyske hold, var 18.098 tilskuere faktisk ret flot.

2. halveej bølger frem og tilbage, og Arek fortsætter med at pille alt hvad der kommer imod ham. Man kan mærke hvordan troen på at det ik kan gå galt breder sig, og sejrsfesten er godt i gang med 15. min. Tilbage. Sangen ”Can you hear them f*****g sing, NO NO!”, bliver sunget igen og igen over mod de medrejsende AaB fans.

De sidste 5 minutter er mere nervøse, og alle Viborgs fans vil bare ha den kamp fløjtet af nu. 1 minut før tid får Thomas Bælum rødt kort, og lidt efter kommer forløsningen. Jublen bryder løs, og man får kuldegysningerne kastet mod kroppen igen. Det hele krydres ved at Arek bliver kåret som ”pokal fighter”.

Da vi kommer ud til bussen igen, har buschaufføren imidlertidig haft så dårlig samvittighed, at han havde hentet 10 rammer øl til turen hjem. Vi fortalte ham ik at episoden allerede var glemt da ”Hasse” nettede. Den dag i dag har jeg aldrig haft så dejlig en bustur, som da vi kørte hjem fra parken, og under turen hjem, blev der delt t-shirts rundt til alle i bussen, hvorpå der stod ”Dong Cup 2000, og så til Viborg!”. En t-shirt jeg stadig har den dag i dag, og som stadig bliver hevet frem, når jeg tager til kamp på Viborg Stadion, og jeg får stadig kuldegysninger, når jeg trækker den over hovedet.. Den dag er et ”øjeblik jeg aldrig glemmer”.
Sidst redigeret af Rodey76 d. 16-03-2010 kl. 09:36 - redigeret 4 gang(e) i alt.
Eventansvarlig og skribent.
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!

Strom
Daglig Ledelse - Nyheder
Offline
Indlæg i alt: 577
21 år
FMD-Point: 350
119478 #8 | Dato: 22-03-10 kl. 17:35  
Øjeblikke jeg aldrig glemmer
Uge 8
AGF-Altid


Turen til PARKEN

Jeg havde på fornemmelsen at den 10. august 2008 ville blive noget stort for mig! Eller det fornemmede jeg da jeg lagde mig til at sove dagen før.

Mine forældre skulle til fest d. 9 august med nogle af vores venner, så jeg var blevet godt betalt for at være ”barnepige” af de andre forældre. Da det jo var sommer havde vi slået telt op ude i haven hvor vi skulle tilbringe natten med diverse slik og videoer.

Da jeg næste morgen vågnede lå der en SMS fra en ven der spurgte om jeg skulle noget denne dejlige dag. Det skulle jeg ikke, troede jeg, men jeg blev senere klogere. Jeg aftalte med mine forældre at det var okay at de overtog pasningen, men lige i det jeg var på vej ud af døren, kommer der en af dem fra festen ind og hører om vi vil med til PARKEN, da han li har fået ny bil og gerne vil ud og køre i den. Jeg siger hurtigt ja, og min far sidder bare og griner og nikker. Jeg skynder mig at ringe min ven op og aflyse i sidste øjeblik da jeg hellere ville en tur i PARKEN. Det har han selvfølgelig fuld forståelse for.

Turen over er meget god, selvfølgelig er der ikke den samme stemning som i bussen, men nogle colaer gør turen okay. Jeg glæder mig bare til at komme over og se PARKEN, det bliver stort. Snakken går lystigt i bilen om dagens resultat, og jeg tror også det bliver til et væddemål?

Jeg kan nu så småt skimte PARKEN i det fjerne og jeg mærker at jeg begynder at ryste lidt. Jeg tænker for mig selv at det her bliver en super fed oplevelse!

Vi får parkeret bilen tæt på stadion, og jeg tager en trøje over min GF trøje da jeg ikke vil lave noget ballade. Vi finder langt om længe hen til udenebaneafsnittet som er lidt svært at finde når man jyde, og sjældent kommer i PARKEN, og da slet ikke mens de er ved at renovere den gamle tribune!

Da jeg aflevere min billet får jeg kuldegysninger op af armene, og ned af ryggen. Jeg tænker at jeg nu er ved at træde ind på hele Danmarks hjemmebane!

Selve kampen var ikke noget specielt da vi tabte 1-0, men bare det at kunne kommer over i skolen dagen efter og sige at man var i PARKEN, det var så stort!
Du skal være logget ind, for at kunne besvare på forummet!
1

Login
Opret ny bruger
Brugernavn:
Kodeord:

Husk login
Glemt login?
Søg
Afstemning
Hvis der blev lavet en konkurrence, hvor det gjaldt om, at lave flest accepterede spillerbeskrivelser, ville du så deltage?

Nej (78%)

Ja (22%)

Antal stemmer i alt: 96
Opret afstemning
Sponsor
Støt vores sponsorer -
de støtter os
Copyright © 2008 FMDanmark • www.fmdanmark.dk • Loadtid: 0.56 sekunder