工合

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

22. dec 2015, 13:28

工合 Ancelotti Style

1: Gung-Ho møder Ancelotti 工合 udtales gōng hé men vi kender bedre udtrykket som Gung-Ho.. Wikipedia om Gung-Ho: Work Together-Work in Harmony Tilbage i tidligere versioner af FM blev udtrykket Gung-Ho brugt når man gik All out attack eller Overload som det hedder i FM12. 工合 taktikken er dog ikke overload men er en offensiv, flydende taktik med fokus på: Arbejd sammen i harmoni... 工合 taktikken eller Gung-Ho om man vil, den har jeg kørt igennem flere FM sæsoner og FM16 skal ikke være nogen undtagelse. Sidste sæson kombinerede jeg tankerne fra Gung-Ho med en Ancelotti tilgang jeg fandt på nettet. Det vil jeg prøve igen i FM16, da jeg var pjattet med den måde spillet fungerede på.
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

22. dec 2015, 14:03

工合 Ancelotti Style

2: Team Shape En af de grundlæggende ting i Gung-Ho tilgangen har været den Flydende tilgang (Fluid), som danner strukturen i taktikken. Tanken har været at skabe to enheder, en defensiv og offensiv enhed. Det bliver også målet denne gang. Grunden til det valg kommer også løbende, hvor strukturen forklares igennem de andre indstillinger. Den defensive enhed ser egentlig ud som den mere eller mindre plejer, det er en 4 back kæde plus en balancespiller inde centralt på midtbanen. Den offensive enhed er noget anderledes, da den mere tager sit udgangspunkt i den Ancelotti tilgangen, som jeg er blevet inspireret af. De to enheder gennemgår jeg selvfølgelig senere. I FM er der flere strukturer man kan vælge, lige fra den helt rigide til den meget flydende. Hvad de forskellige tilgange betyder, det kan man selvfølgelig læse om i spillet under tilgangen. Det man dog ikke får med, det er de grundlæggende ting, som lægger grund til dette. I de gode gamle dage før verden gik af lave, så var den taktisk maskine sat om med sliders, hvor man kunne give holdet og de enkelte spillere hak op og ned blandt andet i mentalitet. Det havde indflydelse på holdets struktur. Det kunne man nørde med i timevis indtil man havde den perfekt struktur og blev dermed mere eller mindre uovervindelig. Sådan fungerer det ikke mere, heldigvis, det system var alt for statisk i forhold til det langt mere dynamiske system der er nu. Nu er der langt flere ting der spiller ind men som sagt er de grundlæggende principper stadig de samme. Jeg vil kort forklarer dem. Hvis vi tager den meget flydende tilgang, så har alle spillerne den samme mentalitet og bevæger sig som en stor enhed. Det forventes, at alle arbejder frem og tilbage og er vel bedst kendt som Total fodbold. Den hollandske tradition bygger meget på dette og går helt tilbage til 70erne. De unge brugere må Goggle det. Den Fleksible tilgang bygger mere på tre enheder, forskellige mentalitet i forhold til spillernes roller, altså om de er i defensiv, support eller offensiv rolle. Det giver som titlen antyder et fleksibelt system, hvor man ser stor forskel på hvordan en Full Back bevæger sig alt efter hvilken rolle han har. Den forskel ser man f.eks. ikke så meget i den flydende rolle, da hele holdet bevæger sig med som en stor enhed. Den rigide tilgang er langt mere fastlåst og stramt. Her er den kreative frihed også mindre. Der skal spillerne passe deres opgaver og følge de taktiske betingelser. Mourinho er et godt eksempel på dette. En stramt taktisk system, som faktisk minder meget om den flydende tilgang i strukturen, da forskellen i mentalitet spillerne imellem er lille. Friheden, bevægeligheden og kreativiteten er dog langt mere stram eller faktisk ikke eksisterende, da målet er at følge det taktisk oplæg 100 %. Jeg har som sagt valgt den Flydende tilgang (Fluid), hvor holdet bliver delt ind i to enheder, hvad angår mentalitet. Det betyder rollerne ikke meget, der er det spillerens position på holdet der er afgørende. Alle defensive spillere får tildelt en mentalitet og alle offensive en lidt mere offensiv mentalitet. Dermed skabes to enheder. Jeg går efter 5 mand i hver. Alle der spiller i forsvaret, på DMCRL positionerne og spillere i defensiv rolle på MCRL positionerne kommer med i den defensive enhed. Alle andre er med i den offensive. Kommer mere end på dette når enhederne bliver gennemgået.
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

22. dec 2015, 18:58

工合 Ancelotti Style

3: Balancespilleren Jeg kommer til at springe lidt rundt i taktikken og sætte fokus på forskellige elementer. Så det kommer ikke så kronologisk men mere som spredte tanker om taktikken. I dette indlæg sætter jeg fokus på Balancespilleren. Til dem som før har fulgt mine taktikker og blogs, de ved at jeg altid sørger for at finde balancespilleren og bindeledet som det første. De to roller er grundlæggende for mine taktikker og skaber balancen og binder kæderne sammen. Bindeledet er spilleren som binder midtbane og angreb sammen og balancespilleren som vi skal gennemgå nu, det er manden der binder midtbane og forsvar sammen og holder balancen på holdet. Jeg foretrækker den klassiske balancespiller, hvor han har fokus på at fastholde spillet med simple afleveringer og beskytte bagkæden. Hans kreative frihed er lav og han skal holde sin position centralt i banen lige foran forsvaret. I tidligere versioner af Gung-Ho, der fungerede en Central Midtbane i defensiv rolle perfekt. Senere var det på DMC der skulle til. I denne version går jeg tilbage til ideen fra den første Gung-Ho taktik. Man kunne fristes til at prøve forskellige typer inde centralt blandt andet den boldvindene midtbanespiller men vælger du denne type, så presser han for højt og forsvinder dermed væk fra rollen som stødpude for midterforsvaret. En dybdeliggende playmaker kunne også friste men så spiller han for mange stikninger fremad og fastholder dermed ikke spillet og risikoen for boldtab er for stor og åbner dig for kontra og du bliver fanget i opstillingsspillet. Med den centrale midtbane i defensiv rolle, så opnår du følgende ting:

Trekanten I denne rolle fungere han som stødpude lige foran midterforsvaret og stopper bolde fra de kreative midtbanespillere fra modstanderens centrale midtbane, han kan også lukke wings/inside forwards af når de går ind i banen. Samtidig med han dækker offensive midtbanespillere og angribere der går ned i banen af. Den trekant han dækker er livsvigtig for en solid defensiv i FM. Bruger du andre typer opnår du ikke samme effekt. Hele meningen er at lukke hullet mellem midtbane og forsvar, det hul næsten alle hold både i FM og irl prøver at udnytte. Nu spørger du nok om en anker/anchor mand ikke kan udfylde det? Jo men så dør din taktik andre steder. Det kommer vi til senere. Firkanten Han bidrager ikke det store i det offensive men hans rolle er også at opsamle løse bolde og bryde eventuelle kontras. Han skal opsnappe bolde i den firkant og spille den hurtigt videre til mere kreative kræfter. I en offensiv taktik spiller han simple korte bolde, som fastholder spillet og byder de mere kreative spillere op til dans.
Instruktioner
  • Fewer Risky Passes
  • Hold Position
  • Close Down Much Less
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

22. dec 2015, 20:00

工合 Ancelotti Style

4: Defensiven Defensivens opgave er selvfølgelig at forhidre modstanderen i at scorer mål, det giver ligesom sig selv. Jeg har i FM16 erfaret, at det er vigtigt, at spillerne ikke bliver trukket for meget væk fra deres position. Jeg har gentagende gange oplevet, at en af mine midterforsvarer trækker frem for at presse bolden, efter lader et hul som modstanderen udnytter og en angriber som til en friløber. Det forsøger jeg jeg at stoppe ved tre tiltag. Først er der balancespilleren der selvfølgelig skal befinde sig i trekanten fra indlæg 3, så behøver forsvaret ikke trække op. For det andet så har jeg valgt en SWP Keeper i offensiv rolle som skal komme ud og opsnappe bolde i dybden, når det er muligt. Det tredje er, at jeg på alle mine roller i min defensive enhed har tilføjet: Close Down Much Less. - Vil jeg så slet ikke presse bolden? Jo det tager den offensive enhed sig af og holdets overordnet instruktioner men det kommer vi til senere. Min Defensive enhed skal bare holde skansen og stå solidt. Backs Offensivt skal mine backs kommer i overlap på kanten og forhåbentlig sende mange indlæg ind i feltet. Jeg har valgt Wing Backs i automatisk rolle, som skifter alt efter holdets overordnet mentalitet, derfor skifter deres indstillinger selvfølgelig. Jeg vil dog overvejende spille offensivt og dermed vil deres indstillinger se således ud:
  • Close Down Much Less
  • Dribble More
  • Run Wide With Ball
  • Cross More Often
  • Cross From Byline
  • Get Further Forward
Det Centrale Forsvar I det centrale forsvar bruger jeg to klassiske Central Defender i defensiv rolle. Jeg bruger faktisk aldrig andet og er klart inspireret af Man Utd under Sir Alex Fergusons, hvor han gang på gang fandt makkerpars som fungerede sublimt sammen. Ferdinand og Vidic husker vi jo alle og det sidder bare fast i mine hjerne. Deres rolle giver næsten sig selv men det vigtigste er næsten, at de holder linjen og sørger for, at de ikke bliver overspillet med dybe bolde. Offensivt skal de skal sammen med Balancespilleren opsnappe løse bolde og sætte dem i rotation igen ved at fastholde spillet med simple korte bolde
  • Close Down Much Less
  • Shoot Less Often
  • Dribble Less
  • Fewer Risky Passes
  • Hold Position
Var der nogen der sagde nørd?

SotD

Ejer

Indlæg: 611

Tilmeldt: dec 2014

23. dec 2015, 07:52

Lækkert! Endelig lidt mere Gung Ho

Følg os på Facebook og Twitter

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

24. dec 2015, 08:44

工合 Ancelotti Style

5: Spillestil Jeg afviger en smule fra den klassiske Gung-Ho spillestil. Målet er stadig en offensive spillestil, hvor holdets overordnet mentalitet er Attacking. Jeg vil dog ikke være for naiv, så den Attacking mentalitet er i kampe, hvor jeg er favorit og i de lige kampe. Er jeg undertippet, så bliver det dog Standard. Ændringen er, at jeg vil spille mere direkte i denne version. Mest fordi jeg er ved at blive sindssyg på det blinde fokus på boldbesiddende fodbold, der hersker rundt omkring. Alle de hold jeg følger, som er BIF, Danmark og Man Utd. De er gået fra en direkte spillestil til den moderne Possession stil og jeg er ved at gå amok. Værst ser det ud i Man Utd under LvG. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg hader den måde United spiller fodbold på pt. og jeg håber med hele mit fodboldhjerte, at han bliver fyret inden nytår. Nå men pointen er, at jeg vil spille mere direkte. Så stilen er flydende, offensiv og direkte. Der er dog meget mere til det end det og det kommer senere, når jeg gennemgår holdets instruktioner.
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

26. dec 2015, 11:54

工合 Ancelotti Style

6: Formationen Formationen jeg har valgt er en skævvredet 4-4-2 eller 4-3-3 om man vil. Fire back kæden er der styr på, den er helt klassiske. Opbygningen på resten af formationen, det har noget at gøre med de angrebsmønstre jeg søger efter. Så placeringen af nogle positioner virker måske lidt sjove men det er mening med galskaben. Vi starter på midtbanen, hvor jeg har placeret Balancespilleren centralt med en playmaker på MCL og på en på MR positionerne. Det ser således ud: Det ville nok være mest naturligt, at placerer balancespilleren en tak til højre, så de stod mere klassisk. Så midtbanen ville være en MR, MCR, MCL og en AML. Grunden til jeg skubber balancespilleren ind centralt er for at skabe rum til den brede playmaker i support. Rummet han efterlader på MCR positionen, det er det rum MR skal rykke ind i, når jeg har bolden og dermed skaber jeg en klassiske tremands central midtbane med to playmakere på hver side af balancespilleren. Længere fremme gør de samme ting sig gældende. Her er Bindeledet sat centralt for at skabe rum til min IF på AML positionen. Samtidig skal han skubbe min fremadrettede angriber en smule til højre. Her kan den fremadrettede angriber både gå bredt ned at kanten til indlæg eller krydse ind i rummet bag forsvaret. Målet er, at mine to bredeste angribere kan gå begge veje, altså bredt og dybt i deres løb. Jeg gennemgår angrebs og løbemønstre senere, hvor jeg også kommer ind på rollerne i den offensive enhed.
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

28. dec 2015, 11:24

工合 Ancelotti Style

7: Angrebsmønstrene ”Smørhullet” – En smal Diamant
I det seneste afsnit kom vi ind på formationens opbygning, som var skævvredet af en årsag. Formationen og selvfølgelig rollerne skal skabe nogle bestemte angrebsmønstre. Smørhullet er det begreb jeg har brugt i Gung-Ho taktikkerne for at beskrive rummet mellem modstanderens forsvar og midtbane. Det er her magien skal komme fra. I de tidligere versioner har jeg brug en fremadrettede playmaker som trak ind i det rum. I denne version forsøger jeg at skabe en smal diamant i det rum. Bagerst har jeg Balancespilleren som fastholder spillet, så har jeg to playmakere som trækker ind i rummet fra MR og MCL positionerne og på toppen af diamanten har jeg Bindeleddet, der trækker ned fra sin angrebsplads. Meningen er, at de fremadrettede løb skal komme rundt om ”Smørhullet” ved to angrebsmønstre: Overlap og indlæg fra backs Jeg vil rigtige gerne have mine backs til at lave overlaps på kanterne. De skal komme på ydersiden af mine kanterne og slå indlæg fra baglinjen. På den måde satser jeg på, at jeg har fyldt feltet op med spillere. Det er f.eks. et af problemer med Man Utd irl. Der er for få folk i feltet og når der endelig er fyldt op, så slår man ikke indlægget men spiller den hellere tilbage i boldrotation. Målet er, at fastholde spillet og bevare boldbesiddelsen. Jeg vil derimod have de indlæg og satser gerne.
For at disse overlaps skal lykkes. Så jeg spiller ikke med wings på kanterne, for dette kræver roller som trækker ind i banen og efterlader rum på kanten. Rollerne kommer jeg ind på senere, når jeg gennemgår den offensive enhed. Det kræver også backs som kommer bredt og tager de løb fremad. Der har jeg som tidligere nævnt valgt Wing Backs. Dybe afleveringer
Jeg vil gerne have nogle fremadrettede løb fra mine offensive enhed og gerne på den sidste 1/3 af banen. Jeg har brug for typer, der tager løb i længdegraderne og bag modstanderens forsvar. Som jeg nævner under formationen, så kan disse løb både sket dybt og bredt. Dybt til de direkte løb mod mål og bredt til eventulle indlæg. For at dette skal lykkes kræver det selvfølgelig roller der løber dybt men også roller længere tilbage der tør sætte bolden på spil og gerne en angriber der trækker tilbage i banen og tager opmærksomhed og som kan
Var der nogen der sagde nørd?

Wester

Indlæg: 369

Tilmeldt: nov 2015

28. dec 2015, 12:31

工合 Ancelotti Style

8: Den offensive enhed Som nævnt har jeg Wing backs der skal komme bredt i overlap på ydersiden af mine kanter. Jeg forsøger at lave en smal diamant i ”Smørhullet” og sidst men ikke mindst, så vil jeg have byde fremadrettede løb bag om modstanderens forsvar. Det kræver selvfølgelig, at man vælger de rette roller og formation. Formationen er som nævnt en skæv 4-4-2/4-3-3. Den brede playmaker På MR positionen har jeg valgt en Bred Playmaker i Support. Målet er, at han skal trække ind i ”Smørhullet” og efterlade rum på kanten til min fremadstormende back. I smørhullet er hans rolle at fordele bolde enten dybt til spillerne der løber bag om forsvaret eller bredt til backs. Det skal dog ske med en hvis form for balance, så han skal ikke satse hele butikken hver gang, som f. eks en fremadrettede playmaker gør. Det er vigtigt, at han også er med til at fastholde spillet, så han skal ikke spille med More Risky Passes. De afleveringer med mere sats skal komme lidt længere fremme i ”Smørhullet” på den sidste 1/3 af banen. Det tager Bindeledet sig af. Så nogle gange skal han bare spille den kort og lige på bindeleddet. • Cut Inside With Ball • Cross Less Often • Sit Narrower • Roam From Position • Shoot Less Often Roaming Playmaker Den brede playmaker må bevæge sig ret frit og det samme må hans makker inde centralt. Jeg ønsker to ret dynamiske 8ere, hvor af den ene er den brede playmaker. Den anden er en Roaming Playmaker på MCL positionen. Hans rolle er den samme som den brede playmaker, han må dog gerne komme en smule mere med frem og forsøge skyd udefra. I tidligere versioner har denne rolle været en fremadrettede playmaker. Den rolle er mere aggressiv i sin spil og satser lidt mere. Den fremadrettede playmaker spiller med More Risky Passes men som sagt ønsker jeg, at det først skal ske lidt længere fremme på banen. Den dybe playmakere er ikke dynamisk nok og rummet bagerst i Smørhullet er allerede optage af Balancespilleren. Så Roaming Playmaker passer bare bedre ind. • Dribble More • Roam From Position Den dybe angriber Den ”falske 9er” har ellers været en ret fast rolle i Gung-Ho tilgangen men denne gang spiller jeg ikke kun med en mand på toppen. Målet er stadig, at denne rolle skal falde ned i ”Smørhullet” og fungerer som en slags playmaker, som satser lidt mere i sine afleveringer for at låse modstanderens forsvar op. Det skal være en rolle som kan modtage bolden med rygge mod mål og sende bolden videre enten bredt til kanterne og selv liste ind i feltet eller som sagt satse på den dybe aflevering. Her passer den Dybe Angriber i Support godt ind. Jeg har dog tilføjet et par indstillinger. Jeg ønsker ikke han skal drive bolden frem selv, så han skal drible mindre og spille den mere direkte. Han skal holde i bolden til løbende er taget omkring ham og så sende den direkte afsted. Indstillingerne bliver derfor således: • Dribble Less • More Direct Passes • Hold Up Ball • More Risky Passes Inside Forward og Den fremadrettede angriber Det er rollerne der skal tage de byde løb. De to positioner skifter også plads, så de bliver svære at dække op. Jeg vil have de enten krydser ind foran min dybe angriber eller løber bredt og kan lave indlæg. Det kan være en fordel at spille med en venstrebenet og en højrebenet. På den måde skifter de mellem at trække mod deres favorit ben, altså en venstrebenet angriber på STCR positionen vil trække ind, hvor en højrebenet vil trække mere bredt. Det giver en god dynamik i spillet og flere strenge at spille på. Inside Forward, Attack. Hans primære rolle er at krydse ind banen og tage de aggressive løb ind foran den dybe angriber. Hans indstillinger er således: • Dribble More • Cut Inside With Ball • Cross Less Often • Get Further Forward Advanced Forward, Attack. Han job er både de brede og dybe løb: • Dribble More • Get Further Forward • Move Into Channels

Var der nogen der sagde nørd?

JT

Indlæg: 30

Tilmeldt: dec 2015

28. dec 2015, 15:53

Du kommer ikke til at have for mange i 'smørhullet'? Jeg synes, at det godt kunne se lidt kompakt ud.
Top